Ungdommens Naturvidenskabelige Forening

 Jeg skriver på vegne af Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF), som er en landsdækkende frivillig forening med det formål at styrke unges interesse for naturvidenskab.

I foråret 2026 afholder vi et nyt initiativ målrettet elever i 7.–10. klasseScience Weekend Junior, som finder sted 24.–26. april. Weekenden er et fagligt og socialt tilbud til elever med interesse for naturvidenskab, både dem med stort forhåndskendskab og dem, der er nysgerrige på fagene.

Deltagerne vælger ét af fire fagområder (biologi, fysik, kemi eller matematik), som de arbejder med gennem hele weekenden. Undervisningen varetages af engagerede frivillige fra UNF, primært 3.g-elever og universitetsstuderende med solid faglig baggrund.

Arrangementet inkluderer:

  • Faglige forløb med tilhørende kompendium

  • Sociale aktiviteter med fokus på fællesskab

  • Mad og overnatning

  • En deltagerpris på 100 kr.

Vi vil derfor høre, om I kunne være interesserede i at videreformidle informationen til relevante lærere, som eventuelt kunne gøre deres elever opmærksomme på tilbuddet.

Nedenfor er den tekst, vi meget gerne ser delt eller formidlet videre_

Science Weekend Junior naturvidenskab for 7.–10. klasse

Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF) inviterer elever i 7.–10. klasse til Science Weekend Junior, en faglig weekend med fokus på naturvidenskab, fællesskab og fordybelse.

Deltagerne vælger ét af følgende fag:

  • Biologi

  • Fysik

  • Kemi

  • Matematik

Undervisningen foregår over lørdag og søndag og er tilrettelagt af frivillige undervisere med stærk faglig baggrund. Alle deltagere modtager et kompendium, som kan bruges både under og efter weekenden.

Praktisk information:

  • Tid: 24.–26. april

  • Sted: NEXT Sukkertoppen Gymnasium, Valby

  • Start: Fredag kl. 20.00

  • Slut: Søndag kl. 18.00

  • Pris: 100 kr. (inkl. mad og overnatning)

Derudover byder weekenden på sociale aktiviteter, som understøtter fællesskab og tryghed også for elever, der normalt er mere stille eller generte.

Yderligere information og tilmelding findes her: Tilmeldingen
Spørgsmål kan rettes til: swj.koordinator26@sw.unf.dk

Med venlig hilsen
Science Weekend Junior – UNF